Copabacana

REJSELIVET er i det mindste en historie værd

Da vi ankom tit Copacabana, fandt vi nemt vores hotel, og derfra gik vi ned på stranden, hvor der var mellem ti og tyve små restauranter, der alle solgte ørred. Vi fik en ørred hver. Den smagte lækkert. Så opdagede vi pludselig et par unge mennesker, som vi havde været sammen med, da vi var i Chivvay fjorten dage tidligere. De så også temmelig fornøjede ud, over at have set os, så vi besluttede at holde nytårsaften sammen.
Om eftermiddagen gik vi en tur, først og fremmest for at finde et apotek, fordi Jørgen igen havde knaldet hovedet op i en overligger og denne gang lavet et sår, som jeg syntes, vi hellere måtte behandle. Da han havde fået jod og plaster på i apoteket, gik vi videre og så på kirken. Af en eller anden meget mærkelig grund ligger den største kirke i Bolivia her i denne meget lille by. Den var flot med et stort forgyldt alter.
Om aftenen fandt vi en lille restaurant, hvor vi efter mange forviklinger fik den mad, vi havde bestilt. Der gik lang tid med det, så tjeneren hjalp os egentlig til at klokken hurtigt blev 12.00. Da vi gik oplevede jeg for første gang at blive kysset af en tjener. Men det virkede ikke forkert. De er lidt kyssegale her, som jeg tidligere har skrevet. Meget ærbart nærmest i luften ved kinden.
Der var lidt fyrværkeri; men jeg skyndte mig at få Jørgen med op på værelset. jeg kan ikke tide fyrværkeri i Danmark, og her så det ud til at gå i alle retninger.
Næste dag måtte jeg holde sengen. Ikke på grund af tømmermænd, for vi fire mennesker havde delt en flaske hvidvin (vi er ved at blive asketer), men jeg havde fået dårlig mave.
Det overvejende indtryk af Copacabana var et noget ugæstfrit. De lever af turister; men det virker ikke, som om de bryder sig nok om det tit at finde ud af, hvordan man omgås dem. Vores hotel var flot tænkt. Udefra så det virkelig imponerende ud. Indvendig var det åbent og lyst med stor plads og store værelser. Der var en fantastisk udsigt fra værelserne; men dermed er det bedste sagt. Der var koldt, og hotellet var overhovedet ikke færdigt. Der var ikke så meget som et søm at hænge sit tøj på i værelset. Alt måtte ligge på gulvet. Der blev ikke gjort rent, før vi forlangte det ("vi" er selvfølgelig Jørgen) og det er lidt ulækkert, når man ikke må smide sit toiletpapir i toilettet, men skat bruge en spand. På dette sted var det en spand uden låg! (Dårlig mave!) Staben bestod af nogle unge drenge, og de kunne selvfølgelig ikke gøre for, at de manglede den basale træning i at arbejde på et hotel.

Related Images: