Goritsy

REJSELIVET er i det mindste en historie værd

Sorter efter

Fra Kizhi tirsdag den 6. juni 2017 kl. 12:00 til Goritsy onsdag den 7. juni 2017 kl. 13:00.

Farvel til Kizhi og græsvand tidlig morgen

Vi skal videre fra Kizhia og forlader byen medens der stadig er noget at se på langs floden. Et sted var det næsten, som at være på dee engelske gamle kanaler , hvor man ved at række hånden ud kan nå bevoksningen. 
Tidlig om morgenen kom vi gennem et særpræget område, som jeg ikke ved, hvordan det kan betegnes. Det kunne minde om marsk uden at være det. Se selv.

En druknet kirke

Så kom forklaringen med "græsvandet".

Landsbymiljøer

Busserne kører os til landsbyen Kirillov, der ligger syv kilometer fra Goritsy.
Turen gennem landsbyerne var interessante, for man kunne se, vurdere og sammenligne med egne forhold fra vores barndom og nu. Fattigdommen er åbenlys. 

Kirillo - Belozersky Klosteret

I Goritsy grundlagde man i 1397 et munkekloster - Kirillo-Belozersky klosteret - som skulle blive et af de vigtigste i Rusland. Selv tsar Ivan den Grusomme besøgte klosteret.
Selve klosteret dækker 12 ha. og er omkranset af en ca. 2 km lang klostermur.
Bag de tykke klostermure står ikke mindre end 11 kirkebygninger og her bor fortsat seks munke på en del af klosteret som er spærret for offentligheden. Munkene er delvist selvforsynende med grøntsager fra egen køkkenhave og fisk fra søen.
Men engang var her mere liv. Gennem donationer fra bl.a. zaren blev klosteret meget rigt og ejede store jordarealer omkring klosteret. Dengang arbejdede hele 20.000 bønder i og omkring klosteret.
I dag er her ca. 200 medarbejdere som vedligeholder klosterhaven og bygningerne, der udover kirker og munkeboliger også omfatter et museum med et skattekammer af uvurderlige ikoner.
Vi får også en rundvisning i klosterparken og lukkes ud gennem en port mod Sisminskoye-søen, hvor munkene fanger deres fisk.
I klosterparken har medarbejdere travlt med at ordne blomsterbedene, mens vi spadserer rundt mellem de gamle, skønne bygninger.

Uvurderlig ikonsamling

Vi besøgte museet, der har en imponerende samling på mere end 1.000 ikoner - mange fra 1700-årene og malet på træplader.
Ved de mange montre, er her heldigvis skilte med engelsk tekst, så man har en mulighed for at forstå lidt af hvad man ser.
Kunstværker fra hele omegnen blev bragt her til klosteret for ikke at blive konfiskeret eller ødelagt under kommunisttiden.
Fotografere må man ikke i museet. Udenfor var der imidlertid nogle vægge, som jeg kunne få nogle billeder af, som kunne ses på foregående video.
På vejen ind til den centrale klostergård med bl.a. Marias Optagelseskatedral, der er fra 1479, passerer vi Den Hellige Port, der er prydet med fresker.
Når man skal besøge en ortodoks kirke, skal skuldre og knæ være dækket, og kvinder bære tørklæde.
Vi bliver vist rundt i katedralen af en lokalguide, mens vores rejseleder oversætter undervejs.
Heldigvis blev jeg ikke forhindret i at få optaget sangen, som kvartetten leverede. Flot.Flot.

Related Images: