Valle de Luna
09-12-05
Jeg begynder lige et par linier for at fortælle det sidste fra San Pedro. Jeg bliver ikke færdig, for vi venter bare på at bussen skal gå. Det er en MEGET varm eftermiddag. Vi skal med natbus herfra til Arica, som er grænsebyen til Peru. I morgen tager vi derover.
I går eftermiddag var vi på endnu en fantastisk oplevelsestur i ørkenen. Vi kørte ud til et par dale. Den ene kaldtes "De dødes dal", den anden "Månens dal". Landskabsmæssigt var de næsten ens. Dødens dal skulle egentlig have heddet Mars' dal; men den udlænding, der først gav den navn, talte så dårligt spansk, at han blev misforstået. Det skulle den have heddet, fordi han syntes landskabet mindede om det, man troede var på Mars. Jeg må sige, at det godt kunne ligne et månelandskab for mig. Det regner kun ca. 50 mm om året i området - et par dage i februar, så her slap vi uden om regntiden.
Vi så solnedgangen fra Månens dal. Oppe fra en stor klit. Det var fant... nej nu gentager jeg mig selv, men det var meget, meget smukt. Klipperne skifter farve, når solen går ned, og bliver ganske rødbrune.