Condorerne

REJSELIVET er i det mindste en historie værd

Så er vi der

Da vi var kommet ud til kløften, gik vi en halv times tid, for at se den bedre. Da var jeg helt frisk og ganske på linie med de unge. Det var jeg helt tilfreds med. Udsigten var noget helt for sig selv. Snedækkede bjerge i baggrunden, der hævede sig op over en skybræmme. Kløften, der strakte sig dybt nede, og vild plantevækst- kaktus med blomster- o.a. Og også nøgne klipper. Efter vandreturen kom vi til det sted, hvor vi skulle kunne se kondorer. Der var ingen; men da vi havde ventet en halv time, kom de pludselig. Ikke særlig nær; men dog meget nærmere end dem, vi så i Chile. De har en meget flot flugt. Bruger sjældent vingerne med flyver med luftstrømmene. Det ser meget elegant ud. Vi så ganske mange.

Vi stod meget tæt på det frie fald ned, men ikke så tæt, at vi kunne se de flotte fugle på vej op til os. Pludselig var de der, ikke 10 meter fra os.

Efter den oplevelse var det tid til at køre tilbage. Først var der frokost i landsbyen, og derefter fortsatte vi mod Arequipa.

Under frokosten blev der udvekslet e-mail adresser. Det er nok mest de unge, der er interesserede i hinanden; men vi sagde da, at vi havde tænkt at starte et bed and breakfast for alle de spændende unge mennesker, vi havde mødt på vores tur. Ja, for backpackers er Danmark ikke det mest tiltrækkende rejseland.

Hjemturen var meget anstrengende. Det var som om udturen, hvor vi var friske og forventningsfulde gik meget lettere. Det var en lang tur ad grusvej, og vi gjorde denne gang kun et enkelt holdt for toiletbesøg, så vi var godt trætte, da vi kom hjem ved femtiden. Så trætte, at mit spansk slet ikke fungerede. Familien havde gæster, som vi hilste på, og kun Jørgens situationsfornemmelse hindrede mig i at slå mig ned i familiens skød, hvilket slet ikke var meningen. Vi blev fodret af ude i køkkenet.

Related Images: