Fra St Petersburg til Mandrogi 380 km
På vej til Mandrogi
Til Ladoga-søen
I løbet af aftenen glider vi ud på Europas største sø, Ladogasøen, der dækker et areal på 18.000 km2.
På det dybeste sted i søens nordlige ende er den 230 meter dub, mens den sydlige del er lavvandet og stenet og svær at navigere i.
Udover mange forskellige fisk - bl.a. laks som vandrer op fra Østersøen - er Ladogasøen kendt for sin særlige endemiske Ladoga-sæl.
Mere end 30 floder forsyner Ladoga-søen med vand, mens den kun afvandes af Neva-floden, der løber gennem Skt. Petersborg, som vi forlod i aftes.
Den første sluse
Ankomst - frokost - underholdning
Allerede inden vi har lagt til kaj kan vi se, at vi er kommet til et udpræget turistområde, hvor man heller end gerne vil sælge souvenir til os! Turisteriet gør meget for at vise os det originale kunsthåndværk og arbejdende værksteder. Genstandene er svære at fremstille og man kan se, hvor svært det er og med hvilken akkuratesse de fer udført . Det ses også i de høje priser. Naturligvis har man de obligatoriske matrosjka-dukker (babushka-dukker) i mange forskellige udgaver - nogle klassiske bedstemødre, andre helt moderne. Vi så også drejede og malede træskåle og -fade er et fint kunsthåndværk. Juvelerarbejde i guld og sølv kan også købes.
Byen
Mandrogi blev udslettet under 2. verdenskrig, men blev i 90’erne genopbygget på fundamenterne af det tilbageværende. Byen ligger i delvis skov med et rigt fugleliv.
Den genopbyggede by har en noget egenartet arkitektur med mærkværdig udformning og udsmykning af træhusene - bl.a. med dragehoveder og groteske figurer skåret i træ. Husene rummer masser af kunsthåndværk og anden souvenir. Desuden findes her et vodkamuseum med mere end 3.000 forskellige slags vodkaer.
Mod ekstra betaling kan man komme med en lille trækfærge til en ø, hvor der er en lille zoologisk have med vaskebjørne, hjorte, fugle og udskårne træfigurer.
Bygningerne er originale og specielle med tårne og spir i alverdens farver. Kun ganske få udlejningshuse er "normale", så mon ikke udformningen af de fleste bygninger er lavet for at lokke nysgerrige turister indenfor med åben pung?