ANGLESEA TIL APOLLO BAY
Hop til
ANGLESEA TIL APOLLO BAY
Første del af selve Great Ocean Road begynder ved Anglesea, og efter mange snoninger langs kysten ender du ved Apollo Bay. Hele vejen har du blåt hav på den ene side og store bakker beklædt med eukalyptusskove på den anden. Undervejs passerer du gennem flere mindre feriebyer, hvor Lorne er den vigtigste, men også den mest turistprægede. Smukkest bor du ved Apollo Bay i bakkerne bag byen, på Chris’s Beacon Point, hvor hytterne hviler på stolper ud i den blå luft.