Torres del Paynes

REJSELIVET er i det mindste en historie værd

I går var vi på en ganske pragtfuld tur ud i bjergområdet, der hedder Torres del Payne. Vi købte en tur med minibus og guide, og det fortrød vi ikke. Guiden var meget sympatisk og vidende, og da der foruden os kun var et par unge italienere med, fik vi snakket meget med ham - også om forholdene i Chile i almindelighed. Patagonien er afskåret fra resten af Chile, da det er umuligt at føre en vej igennem de isklædte bjerge. Hvis det ikke er umuligt, er det i hvert fald både dyrt og uattraktivt, da det vil ødelægge naturen.

Vi så en del planter, som jeg ikke kendte, men hvor nogle af dem stadig ligner eller er i familie med planterne hjemme. Blandt andet så vi en gul viol.

Hver gang jeg spørger om navnet på et eller andet dyr eller en plante, får jeg et navn, der hverken er engelsk eller spansk, men bare umuligt at huske.
Da jeg spurgte guiden om det, fik jeg at vide, at spanierne havde overtaget navnene fra den oprindelige befolkning. På mit spørgsmål om den oprindelige befolkning fik jeg at vide, at englændere, kroatere og tyskere havde udryddet den i slutningen af attenhundredetallet.
En morsom oplevelse: pa vej derud sagde guiden pludselig: Her er et stinkdyr. Og ganske rigtigt. Selv om ruderne i bilen var lukket, kom der en ganske infam stank ind i bilen. Det var stærke sager.

Dyr og mennesker

Naturen

 

Related Images: