Valparaiso

Valparaiso d. 3-12-05
Vi blev i Chillan en dag længere end beregnet, fordi Samuel ville hjælpe os med at finde ud at noget med malariapiller, som vi havde glemt hjemmefra. Den dag benyttede vi til et besøg i en vingård, der lå godt en times kørsel længere mod nord.
Næste dag skulle det så være. Torsdag morgen startede vi mod Valparaiso. Samuel kørte os til busterminalen, så vi var fri for at slæbe med rygsækkene. Dejligt. Turen varede godt seks timer. I Valparaiso fandt vi et godt logi hos nogle søde kvinder. Det er midt i deres hjem at de har fundet plads til nogle værelser.
Valparaiso er en stor, støjende by ned ved vandet; men det er kun lidt af byen, der ligger i det niveau. Resten af byen er bygget op ad bjergsiderne, så husene næsten hænger på klipperne. Der er ikke tale om forhaver! Mange af husene er malet i kraftige farver, der giver byen et specielt præg.
Den første dag gik med at jage malariapiller. Hvis jeg havde været alene, havde jeg ikke fået fat i noget, men Jørgens problemknuserinstinkt tog over, og så skulle det altså være. første eftermiddag havde vi været på sygehuset, hvor vi havde fået en adresse, der viste sig at være forkert, selv om stedet var det rigtige. Jørgen hægtede sig fat i en taxichauffør, som forstod, hvad der blev sagt og til sidst fandt stedet. Der fik vi en recept; men fik samtidig at vide, at de kunne være svære at få fat på i Chile.
Da jeg læste navnet på recepten, fik jeg imidlertid en mistanke om, at her var noget, vi ikke skulle have; Lariam: Min grundige læsning af ugebladet Søndag, viste sig at være til nytte. Jeg have læst, at Jesper Kleins kone var blevet meget syg af disse piller. Jeg gik først på nettet og fik min mistanke bekræftet. Derefter bad jeg Knud og Hanne, om de kunne kontakte en læge derhjemme. Svaret var klart: Man kan blive sindssyg af de piller. Malariaprofylaksen må vente!
Vores billedmateriale fra Valparaiso og frem til Atacama ørkenens San Pedro er meget sparsomt på grund af tyveriet af vores kamera. Læs herom senere hos San Pedro de Atacama.

En af Valparaisos attraktioner.Vi kørte derop med en slags træklift. Vogne, der bliver trukket meget stejlt op ad nogle skinner. Men det var spændende at se.
Alle mennesker, vi har mødt, har advaret os mod banditter og tyve i byen. Vi mødte også nogle. Da vi gik på gaden på et loppemarked, blev Jørgen pludselig ramt at et eller andet, der måske kom oppe fra en balkon. Det var noget brunt flydende stof. En mand lige foran os begyndte at tørre sin skjorte af, og da han så, at Jørgen havde fået en masse over sig, begyndte han at hjælpe til med at tørre ham af. Det samme gjorde en eller to andre. Det var ret ulækkert: Vi tog dem for at være venlige, hjælpsomme mennesker, men efterhånden som situationen blev analyseret, er der ingen tvivl om, at det var nogen, der var ude efter vores penge. De fik ikke noget ud af det, men vi ærgrede os godt over, at være blevet bondefanget.
Igen i dag var der nogen, der prøvede at åbne lynlåslommen på rygsækken. I dag havde Jørgen den på ryggen, fordi der overhovedet ikke var noget af værdi i; men damerne i billetlugen advarede os og sagde, at de stod udenfor og ventede på os, for nu havde de set, at jeg havde mit pengebælte på maven. De skal nærmest ned i trusserne for at få fat i det: og også denne gang skete der ikke noget, men det er ret træls, så vi er helt tilfredse med, at vi rejser fra byen i morgen.
Der er mange fattige her i byen. Vi har set flere tiggere, end i resten af Chile. Arbejdsløsheden er høj fortalte en gammel dame i føromtalte lift.
Jørgen har bestilt et spanskkursus til os, når vi kommer til Peru om halvanden uge. Det bliver godt at få aktiveret sproget. Hvad hjælper det, at jeg kan læse og hertuginden af Windsor i et af de dameblade, der ligger på toilettet, når jeg ikke kan få sagt det, jeg gerne vil.
på alle pladser i byen, er der opstillet boder med juletingeltangel. Forretningerne er pyntede til jul. Der mangler ikke noget. Man kan få smukke juletræer i hvidt eller grønt plastik. De holder jo længere end vores, og man kan få blinkende lyskæder med pærer i forskellige farver til at hænge på dem. Vores julestemning følger ikke helt trop. Hilsen endnu en gang fra Chile
Signe