Bopæl i Arequipa

Vi er nu gået lidt i koma efter de sidste anstrengende dage, som jeg skrev om sidst. Vi blev hentet på busterminalen af en medarbejder fra den sprogskole, vi havde bestil kursus på, og han kørte os ud til det sted, vi skulle bo.
Det var en behagelig overraskelse.

Huset ligger i en ghetto; men en ghetto for de rige.

De af jer, der har været i Tanzania, vil huske Valhalla. Dette er nogenlunde det samme. Der er låger på vejen ind, og en vagt åbner. Der er vagter hele døgnet, betalt af ejerne af husene, og der er ansat folk til at holde de tre små parker, der er i området, smukke og ukrudtsfri. Det behagelige ligger blandt andet i, at vi kan lade vores ting ligge i huset, uden at være bange for at de bliver stjålet. Det er nu også meget rart, at maven bliver lidt fladere, fordi man ikke hele tiden går med et pengebælte med dollars og pas.

Vi besluttede os hurtigt til at blive her i fjorten dage. Og da vi gjorde værterne opmærksomme på, at det gik over jul, sagde de, at det ville de bare være glade for, så nu får vi med i købet en peruviansk jul.