Næste dag stod vi tidligt op for at tage på en tur ud på søen. Vi skulle først besøge nogle flydende øer. Det er de virkelig. Øerne er lavet af sivrødder og ovenpå er lagt lag af siv. Der er ca. 40 øer og på hver ø bor ca. 15-20 mennesker. Husene ovenpå sivøen er bygget af de samme siv. De er meget små. Der kan vet sove 3-4 personer i et hus. Alt er selvfølgelig fugtigt, og jeg begriber ikke, hvordan de kan bo her. Oprindelig har folk slået sig ned her for at flygte i sikkerhed for andre stammer, men at de stadig bor så ubehageligt, er ubegribeligt - men måske er der lige så ubehageligt i de små lerhuse på land. De lever nu mest af turisme, og desuden af fiskeri. Der er bygget en skole og et hospital på en af øerne. En ø holder ca. 15 år. Så begynder den at slå revner, og det er tid til at lave en ny. Det får man hjælp til af folk fra de andre øer.
- Velkommen 2021
- HVORHEN
- Langtur
- Arbejde ude
- Arbejde DK
- Rejseleder
- Korttur
- Søg
- DIVERSE