Samarkand

Fredag morgen rejser vi fra Bukhara til Samarkand – en by i rivende udvikling som Usbekistans næststørste by. Selvom der er mange seværdigheder i Samarkand, er de lette at overskue. Helt centralt ligger Registanpladsen, Centralasiens mest imponerende arkitektoniske ensemble, med de tre madrasaer omkring en enorm plads. Ældst er Ulug Begs madrasa fra 1417-1420. Over for den opførtes to hundrede år senere en anden madrasa, Shor-Dar, kendt for sin dyreudsmykning. En tredje madrasa og moské, Tilla-Khan, opførtes også i det 17. århundrede imellem de to.
De øvrige hovedseværdigheder er tæt forbundne med Timur Lenk. Som hærfører tilbragte Timur det meste af sit voksne liv fra 1370 til sin død på erobringstogter. I sine sidste år lod han verdens største moské opføre, Bibi-Khanum, hvis kuppel og øvrige ruiner er et af byens vartegn. Timur Lenk havde samlet kunstnere og håndværkere fra de erobrede provinser i sin by, Samarkand, og deres hovedværk blev byens store moské.
Til Timur Lenk-mindesmærkerne hører også hans smukke gravmæle, Guri Amir, med en pragtfuld 26 meter høj kuppel og et fantastisk indre med Timurs, hans søn Shahruhk og barnebarnet Ulug Begs kenotafer (tomme grave). Vi skal også besøge gravgaden Shah-i-Zinda, den levende konges grav, der ligger op af en høj tæt ved den store moske. Turen op ad gravgaden er en vidunderligt intens oplevelse og leder frem til stedets store helligdom – et mausoleum over en fætter til profeten Muhammed, Qusam-ibn-Abbas. Afrosiabmuseet, som vi også besøger, viser fund fra Samarkands lange historie og fra museet går vi lige ud til den store tell (byhøj), hvor Samarkand havde sit centrum før Timur Lenks tid. Vi studerer udgravninger af almindelige borgerhuse og af det oprindelige slot og får et godt overblik over Samarkands betydning i Centralasien og udvikling som by. Lidt uden for Samarkand ligger en anden seværdighed, nemlig resterne af det observatorium, som Timur Lenks barnebarn, Ulug Beg, lod opføre til brug for sine astronomiske observationer, og som siden blev udgravet af russiske arkæologer. Centralasien har lange traditioner for lærdom, ikke mindst inden for naturvidenskaben med Avicenna som det helt store navn. Ulug Beg fortsatte og forfinede i begyndelsen af 1400-årene en astronomisk tradition, og han beregnede med stor nøjagtighed årets længde og mere end tusinde stjerners bane. I det lille museum ser vi ham som led i en tradition, der også omfatter vores danske landsmand, Tycho Brahe. Uden for ser vi resterne af hans Ulug Begs sekstant.
Vi besøger også et tæppevæveri og oplever hele produktionen af silke fra silkeorm til tæppe. Endelig skal vi på en udflugt udenfor Samarkand og besøge gravmælet for en af den islamiske kulturs største tænkere, alBukhari. Det er et eksempel på en helligdom, der er blevet genoplivet efter afhængigheden, og hvor der nu er et levende religiøst liv.