Ankomst Vietnam

REJSELIVET er i det mindste en historie værd

Sorter efter

Data

Midt på eftermiddagen dag 2 skulle vi have været landet i Vietnams hovedsted, Hanoi, men i stedet for ankom vi natten til dag 3.

Når vi ankommer til hotellet indlogerer vi os på vores værelser hvorefter vi går ud til de ventende cykeltaxier, der skal bringe os rundt på en spændende tur i byens gamle bydel.
Den gamle bydel kan dateres tilbage til det 13. århundrede og omtales ofte som ”de 36 gader”. Dette efter de forskellige lav, der etablerede sig separat på hver sin gade. Selvom gaderne stadig bærer navnene efter de oprindelige professioner, er det ikke ensbetydende med, at de stadig sælger de oprindelige varer. For eksempel sælges papir stadig på Hang Ma eller ”papirgaden”, mens flag og stearinlys i dag sælges på Hang Quant eller ”fanegaden”, og på Hang Buom eller ”sejlgaden” sælges nu mad og slik.
På vores cykeltaxatur om formiddagen passerer vi utallige små charmerende huse og butikker, samt det store Dong Xuan-marked, som er nyttigt for de lokale og interessant for os rejsende.
Ligeledes kommer vi også til Hoan Kiem-søen, der ligger som Hanois hjerte midt i byen og er et livgivende åndehul for byens indbyggere. Rundt om søen er der et bælte af træer og grønne plæner og her slapper Hanoi af. Der læses, udøves alverdens former for kendte, og for os danskere, ukendte gymnastiske øvelser, snakkes, vandres rundt om søen, fiskes eller bare filosoferes. Søen har to små øer. Den ene med Skildpadde Tårnet, Thap Rua og den anden med Ngoc Son Templet som vi besøger. Templet er fra det 18. århundrede og den flotte røde bro, Thu Huc, som oversat betyde ”Den opstående Sol”, fører os over til øen.
Undervejs på vores taxitur stopper vi ved en af byens mange hyggelige caféer, hvor vi spiser en let frokost sammen. En frokost, som for nogle måske blot består af dejlige friskbagte croissanter med en kop kaffe eller te. For de der måtte ønske det, er det muligt på vejen tilbage til hotellet at få arrangeret massage for gruppens deltagere. Vi har fløjet om natten fra København og det er rigtig dejligt at få løsnet op i musklerne inden vi ankommer til hotellet, hvor de fleste plejer at nyde nogle timers søvn om eftermiddagen. Massagen er selvfølgelig blot et tilbud og således heller ikke inkluderet og vil man hellere blot direkte til hotellet, gøres dette.
Tilbage på hotellet er resten af dagen til afslapning og fri disposition inden vi om aftenen mødes for at se det berømte vanddukketeater. Denne form for dukketeater opført i vand er en over 1.000 år gammel teatertradition, der kun findes i Vietnam, og som blev udviklet af bønderne i landdistrikterne omkring Hanoi. Dette i de perioder, hvor risene kunne passe sig selv.
  

Related Images: